At sige farvel til det der var

Til dét, som man troede der var

Smerter dybt ind i sjælen

Man søger svar

Søger mange svar

En langvarig dvælen

Man var ikke en nar

Selvom man var så rar

Alt er læring til livspælen🙂

Så meget at undres over

Så meget der ikke forstås

Hvem er undercover?

Og hvem gir´ ris til egen mås?

Så mange finurlige hemmeligheder

Så mange løgne i det gemte

For nogen rene bekvemmeligheder

For andre aldrig glemte

Du som lo da du i Føtex stjal din mikrobølgeovn

Du som lo hver gang du glemte din betaling i Jem og Fix

Din barnlige latter som gjorde dig til den største klovn

Der ikke kunne undvære dit daglige kleptomaniske fix

Du som var så klog og hjalp de syge

Du som venligt udskrev recepter på stribe

Dit tankemylder som kom som en byge

Du som tog egen medicin når du var i knibe

Du den fødte leder som ingen kunne glemme

Du som var så grandios og så meget ville nå

Helt privat du intet kunne fornemme

Hænderne sad løse og farvede dine nære blå

Du som var ven med flasken som stillede din tørst

Du som altid tænkte lige netop på dig

Du var så ganske lille og af alt var dit skrig størst

Du ramte og det sårede mig og mig og mig

Du som hjalp din næste og bare var så god

Du som ofte sagde af hjertet elsker jeg dig

Dine udflugter der igen igen blev et værre rod

De samvittighedsløse forklaringer du fortalte mig

Du som elskede din datter

Du som viste hende dit kærligheds bud

Du som ingen sinde fatter

At det forbudte aldrig viskes ud

Du som vi alle stolede på og af hjertet var så stor

Du som var en autoritet og vores store helt

Du som minutiøst forsøgte at slette dine spor

Som den største flammekaster inden for dit felt

Du yndige cirkus prinsesse som betager os i din manege

Du balancerer på den yderste kant med din ynde

Hver onsdag følges du af din faste kortege

Når I swinger sammen og ingen er der til at forkynde

Du som brændte for din sag om freden her på jord

Du som fandt dit fælleskab - den grimme lugt af magt

Du som tænkte blindt - det her det gør jeg for min mor

Så hun bliver stolt når alle onde deres død får smagt

Du som dit og du som dat

I egen hånd alle dine steder

År for år - dag og nat

Du Kejser i fine nye klæder!

Begravet under dynen og mærke varmen

Blind på øjnene og døv for larmen

De smukkeste farver, glæde og harmoni

Ikke utopisk, er hvad jeg kan li

Jeg falder roligt derhen i dynens verden

Drømmene vokser og de får færden

Af det uendelige skønne, som vil ske

Vågner til smukke klange og kan se

Et lige nu, hvor du

Nyder musikken

Rytmen og de smukke ord

Et lige nu, hvor du

Nyder den tikken

Facebookken kalder på mor

Et lige nu, hvor du

Nyder klarsynet

Glæden og de skønne ting

Et lige nu, hvor du

Nyder fremsynet

Varmen -  alt er plingeling🙂

En fremmed bankede på min dør

Blikket bad om at komme ind

Stod ganske ret, til jeg sagde ”rør”

Gik ind omsvunget af sit spind

Med tomme øjne og tunge skridt

En ustyrlig fagtende hånd

Slog om sig og var ude af trit

Et nådeløst spind var hans bånd

Sagte fremstammede han sit navn

De skrækslagne øjne i flugt

Skræmmende hyl fra den nære havn

Den golde ørken uden frugt

I mørket forstummedes hans ord

Stærke afgrunds svimlende blik

Den ensomme vandringsmand på jord

Hårde hjerteskærende stik

Tilbød den fremmede rum og tid

Udmattet døsede han hen

Forfølgelse af sin ulv i strid

Blodigt han kæmpede mod den

Endelig vågnede han til dåd

Mørket forvandledes til lys

Dæmonen opløstes fra hans båd

Nu i sikker havn med sit klys

Peter gik frejdigt ud på sin vej

Fredeligt han klippen besteg

Spind forvandledes til tro i dig

Aldrig mere fra den du veg 

Usagte ord kan ødelægge det vi virkelig vil

Og pludselig kommer de ud som det de blev til

De blev vendt og drejet og fik deres helt eget liv

Så smertefuldt de dolker med sårende kniv

Ærlige ord der flyder af venlighedens stemme

Og respekten for den anden ej at forglemme

Så vigtigt for at undgå at såre hinandens sjæl

Huske at klippe en tå og hugge en hæl

I dag er mit hjerte igen holdt op med at slå

For så pludselig at løbe af sted

Jeg ved godt, at der er så meget, jeg skal nå

Og gennem dette vil du altid være med

I dag er min vej igen ej lige men buet

Det værker grumt i min akilleshæl

Jeg ved godt, at jeg ikke forstår i nuet

Og at tvivlen til stadighed plager min sjæl

I dag er mit hoved tomt og samtidig fyldt op

Lydløst tårer triller ned af mine kinder

Jeg ved godt strømmen igen forlader min krop

Og jeg atter føres til de høje tinder 

I dag føles det der er og var som tunge sten

Der kastes mod min tro og mine håb

Jeg ved godt, de ikke må flyve mine ben

Og at jeg jordiske fik gaven i min dåb

I dag jeg atter ærbødigst beder om styrke

Så jeg igen kan se lys og mening

Jeg ved godt, at det er glæden, jeg skal dyrke

Og jeg ser frem til denne vor genforening 

Du var der et øjeblik

Jeg så dèt, der er dig

Du var der et øjeblik

Vi grinede og græd sammen

Du var der et øjeblik

Elskede som elskende gør

Du var der et øjeblik

Du forstod mig

Du var der et øjeblik

Du ville mit bedste

Du var der et øjeblik

Verden åbnede sig, og der var lys

Du var der et øjeblik

Vi drømte sammen

Den rene utopi

Du forsvandt

Den rene utopi

Den larmende stilhed

Den rene utopi

Intimitetsløshed

Den rene utopi

Ingen empati

Den rene utopi

Egoisme

Den rene utopi

Overskyet

Den rene utopi

Egne drømme 

Så skønt at skabe lige netop det, som jeg ønsker🙂

Glæder mig til at se noget af verden

Sammen med dig

Glæder til at kysse godmorgen og godnat

Sammen med dig

Glæder mig til at nyde et romantisk måltid

Sammen med dig

Glæder mig til at grine og tale dybt

Sammen med dig

Glæder mig til at finde tosomheds tid

Sammen med dig

Glæder mig til intimitet og nærvær

Sammen med dig

Glæder mig til at føle mig elsket

Sammen med dig

Glæder mig til så meget

sammen med dig

Hvor er du og vil jeg finde

Sammen med dig?

Så travlt vi har i dag med at tænke på egne behov

Det der kaldes egoismens lov

Nyde disse glæder og i hast nærmer man sig enden

For sent at vi glemte at vend´ den

Hvilke valg og hvorfor synes som en tankeløs leg

de der blindt styrede vores vej

Tanker om glæder vi gav, som ej var af det bedste

Dem uden tanke for din næste

Tynget af tanker, vor blødende bristede hjerte

Alene forladt og i smerte

Mine ord er gået i glemmebogen

Jeg kan slet ikke finde dem

Jeg drømmer mig tilbage

Det trygge- mit hjem

Det hjem som jeg ikke kan huske

Som må have været der en gang

Stirrer ind i intetheden

Det trygge – min trang

Overmandes af en længsel

Måske lykke, måske held

Savner noget der er mistet

Det trygge – mit selv.

Bare glemmebogen vil dukke op

Og jeg kan finde mine ord

Blomstre, vokse og kunne se

Det trygge- min jord.

Vær hilset på jord

Lille og stor

Kærlighed til alle stjerner

Som den stjerne

Virkeligt i det fjerne

Lyses rummet ud i evigheden

Evige evige evighed

Indgyder glædens herlighed

Så fjern og dog så nær

Betingelsesløst slår den rødder

Vokser for vore fødder

Agape er dens navn….

En fange sad og funderede i sin isolationscelle. Hvordan var han endt her? Han havde selvfølgelig lavet noget, som man ikke måtte. Det var han godt klar over, men hvordan kunne det ende så galt? 
Så læste han skriften på væggen... 

Alting synes meningsløst og koldt 
"Vend den anden kind til 
Ligegyldig hvad der er dig forvoldt"

Nu sidder du her og tænker 
De uopfyldte drømme 
Mens du smertes i dine lænker 

Ja, det er dig, der blev slem til at såre 
Du mand som en gang var uskyldig 
Du som legede som børn gjorde 

Men kærligheden fandt ikke sin vej 
Din uskyldige barndom 
Den var der bare ikke for dig 

Det du ikke fik 
Får du heller ikke her 
Tilgiv de uvidende som bare gik 
Uden at se, at du er noget værd.

At lukke øjnene for lykken

Er at bevæge dig ud på afgrunden

Stå der og kigge ned i dybet

Springer du vil ingen gribe dig

Du vil mærke suset under dine stækkede vinger

Ingen følelser når du rammer det dernede

At åbne øjnene for lykken

Er at bevæge dig op ad bjergets tinder

Stå der og skue op i himlen

Springer du ud vil du blive båret afsted

Du vil mærke suset under dine vinger

Mærke fryden ved at flyve højere og højere

I går så jeg en rose stå i flor
med blade så fine i den friske jord.
Den stod der indbydende og skøn
som om den havde hørt min inderste bøn.
Resolut jeg bukkede mig ned
tog om rosen men tornene bed.

I dag så jeg en tulipan i naboens have
ikke så strunk men en indbydende gave.
Som om den sagde "tag mig med hjem"
"jeg vil gøre alt for dig, er slet ikke slem"
Jeg skal ikke ind i naboens have på blomsterrov
den ville ikke holde ... det er naturens lov.

I morgen ser jeg den smukke viol
strunk den står i den skinnende sol.
Jeg vil bukke mig ned og fyldes af dens vidunderlige duft
mit hjerte vil galopere, så jeg knap kan få luft.
Nænsomt med sine rødder vil jeg plante den i min have
sørge for, at den får sol, næring og vand ... hvilken gave!

Kæreste du med det svære sind 
Jeg vil hjælpe dig i regn og vind 
Jeg vil kysse og kramme dit søde fjæs 
Selvom jeg tit hæver stemmen, til den blir' hæs 

Du har en skøn smittende latter 
Så levende at jeg ikke fatter 
At du pludselig igen er din egen 
Og helt alene på vejen 

Du skal vide at jeg elsker dig 
At jeg altid vil være her for dig 
At jeg vil følge dine opture og nedture på din færden 
Så lykkelig, når du siger: "Mor, du er den sødeste i verden"

En gang i fordums dage
en jæger ville jage.

Den vilde jagt gik i den store skov
der, hvor der kun gælder naturens lov.

Nu lå han der på knæ
stolt med sit trofæ.

Mens byttet senere blev fortæret
fyldtes han naturligt af begæret.

Nu gik der ikke mange dage
igen kom lysten til at jage.

Han havde byttet i sit sigtekorn
men det var nu ikke lige så'n.

Byttet kom tættere og tættere på
nu kunne han snart dens hale nå.

Jægeren stod lamslået og vidste ikke sine levende råd
da byttet slikkede ham i ansigtet med sin tunge så våd.

Til sidst valgte han at løbe bort fra sit bytte
og kom hurtigt tilbage til sin trygge hytte.

Se det var ikke en virkelig jagt
byttet fik han slet ikke smagt.

Den aften måtte han gå sulten til køjs
den stakkel ... men også en smule spøjs!

Jeg sidder i min egen verden og tænker

Fri som fuglen, ingen lænker

Hvor skal jeg flyve hen og hvem vil med?

Den fugl, der vil flyve med til det smukke sted.

Den fugl, der er fri og vil med hele vejen

Den fugl, der er min og helt sin egen

Uden stækkede vinger mod lyset min rute går

Så højt så langt vi sammen når

Selv når kuldens højder mig rammer

Varmes jeg af solens sol, du er mit kammer

I fryd vi sammen udforsker verden

Fyldes af kærligheden på vores færden

En dag vi finder vores helt eget sted

Vi ældes og har det godt hermed

For selvom rejsen var lang og til tider hård

Så ved vi, at det var det hele værd, når

Vi pudser hinandens brugte fjer

Og  blot ser  skønheden i hver i sær.

Smerte, glæde og barneskrig 
Verden bliver bare så rig 
Pludren, næring, tænder får 
Kryber, kravler og går 
Sanserne er vakt 
Sommerfugle-jagt 
Gyngeturen og hvinet
dikke-dik og grinet
Smagen af ord 
Regnorm i jord 
Musikkens klang 
Sikker gang 
Den gode fortælling 
Om den Grimme ælling 
Lege alene og med andre 
Ud på livet at vandre 
Barnets åbne, naive sind står for dagen 
Ungdommens tid med valg og stillingtagen 
Voksen med ansvar, forpligtelser og en indre krig
Opleve kærlighedens smerte, glæde og barneskrig.

Du dydige Madonna

Som smyger dig uden om lagnerne

Med dine dådyrøjne hengemt i længslens sus

Du dristige luder

Som yndefuldt hengiver dit legeme

Med dyriske blikke i salighedens hus

Så gode fjender

Som uforstående står sammen

Prægtige arke-kvinde

Indbyrdes strides I om magten

En meningsløs ulige kamp

For ingen vil vinde

Du kunne det hele, til det sagde stop

Intet at dele, du måtte give op

Plaget af indre dæmoner

Og drømmen om millioner

Brugte du kvinder på din vej

Hvad var der lige med dig?

Du lo, når de blev kasseret

De stod tilbage maltrakteret

Forladt af en utopi

Du skræmmende kopi

Dit uægte hjerte

Der påførte dem smerte

Klædt af til mindste celle

De havde ingen helle

De følte DIN smerte

DIT barndoms hjerte

Du havde ikke lært af skade

I hævnens vand de skulle bade

Så de også følte sig beskidte

Og som dig en kæmpe nitte

Du sagde, at du troede på en gud

Din egen er mit bedste bud

Hævn er fandens værk

For den der ikke er stærk

Du siger, du har fortrudt det så meget

Et udsagn der er i sandhed er bleget

For du fortsætter af samme sti

Det kan hverken kvinder eller gud li

Du drager ud på ensomhedens vej

Hvor ingen siger ”jeg elsker dig”

Ulykkelige skæbner, der er fanget i et spind af løgne og bedrag

Som ikke blev mødt af omsorg i deres barndom

Som ikke lærte at opfylde de moralske bud og krav

De blev ofret til skade for sig selv og andre

Så smertefuldt at lege kanonkonge

For evigt med krudtslam de vil vandre

Se de smukke nøgne børn som fødes

Uvidende om deres skæbne

Giv dem omsorg når I mødes

Gør den forskel, væk med vreden!

Lykkelige skæbner

Der sammen nyder freden

Med prøvelser livet er fyldt

Ingen går ram forbi

Kan føles uretfærdigt fordi

Det er en meningsløs bylt

Forståelse ud fra dens modsætning

Had og kærlighed

Løgn og ærlighed

Livserkendelsens mætning

Suget ind i  skæbnefælleskaber

Modsætningen bliver det gældende

Så trist og overvældende

At den anden side taber

Fælles de vil vandre

I blinde de ser

At der ikke er mer`

At de intet kan forandre 

En skuffelsens smerte 
rammer ens hjerte 
Tvivl og manglende tro 
kan lamme, så man ikke bliver to 

Tør man stå ved smerten 
og åbne sig for verden 
Og stadig tro på den levende ærlighed 
så vil man se, at verden er fuld af kærlighed

Når jeg tænker på livet

Er intet givet

I dag er i går i morgen

Måske synes i dag så forloren?

Så det der var godt eller skidt

Måske egentlig er lige vidt?

I morgen er i dag så gået

Så for sent at nå netop toget

Der kørte en helt anden vej

Som måske var bedre for dig

Fortvivl ej du søde, tag det næste tog

For i livet skriver du din egen bog

Et brudt løfte

Løftet om kærlighed

Kærligheden som en stor skuffelse

Skuffelsen og en undskyldning

Undskyldningen efterfulgt af tilgivelse

Tilgivelsen gang på gang

Gangen som er mørk

Mørket og det ønske

Ønsket om fred

Freden for at bære på samvittighed

Samvittigheden som ikke ejes nu

Nuet som former vores vej

Vejen som går mod lys

Lyset som bliver vores tro

Troen på kærlighed

Den dag du ser

Den dag du forstår

At tilstedeværelse vidner om omsorg for sine nærmeste

Den dag du ser

Den dag du forstår

At du fik noget unikt som findes lige foran dig

Den dag du ser

Den dag du forstår

At kærlighed er opofrelse du skal tage imod

Den dag du ser

Den dag du forstår

Den dag vil du leve i harmoni og glæde☺