Lytter til dejlige Thomas Helmig. Jeg faldt da pladask for hans musik, da jeg som ung tøs skreg højt med på Det er mig, der står herude og banker på. Nu har jeg fulgt hans musik i over 30 år. Faktisk vågner jeg op til ham hver morgen - har en smuk plakat hængende af ham i mit soveværelse, så han er det første jeg ser, når jeg vågner. Kan vel egentlig lyde ret banalt for andre. Måske tænker de også; hvad sker der lige inde i hovedet på den midaldrende kvinde? Det har jeg så også selv tænkt en hel del over.....

Glæder og sorger; forelskelse, drømme, kærlighed, svigt, minder og Fugl Fønix. Det er jo slet ikke banalt. Det er jo netop livet.

Med tiden skal man gerne kunne slutte fred med detr hele; Malaga.

Når man er blevet brændt godt og grundigt af, så vil man med tiden rejse sig af sin egen aske. Håbet, glæden og drømmene kommer tilbage - man bliver som genfødt. Med sin fornuft ved man, at det at gøre noget halvt ikke gør en hel.

Nu vil jeg falde hen i Thomas Helmigs nummer Det du kan, mens jeg drømmer om en dag i det blå.