Sol, sol og atter sol. Hygge i haven med dejlig grill mad, svedige badmintonkampe, fuglefløjt, glade stemmer og grin udenfor hækken og ikke mindst slikken sol på drømmesengen 🙂

Vi mennesker er bare gladere, når solen skinner- så positive og så venlige.

Jeg havde sådan en dejlig oplevelse forleden. Okay, det var godt nok lidt trælst, at min græsslåmaskine nægtede at slå mit græs, men plænen fik jeg da ordnet.

Da jeg stod der på parkeringspladsen med min nyindkøbte græsslåmaskine, og jeg bare ikke kunne løfte den ind i bilen, så stod jeg lidt der og ventede. Ind på parkeringspladsen kom så en bil kørende i et roligt tempo. Døren gik langsomt op. En mand trådte ud. Han rykkede op i sine bukser, der havde lidt svært ved at rumme hans virkelig fede krop. Langsomt gik han hen over parkeringspladsen. Så var det, at jeg hævede min stemme og spurgte om hans hjælp. Han smilede og kom imod mig, mens bukserne lige fik en omgang mere. Jo, det ville han da gerne. Umiddelbart tænkte jeg, at han måtte svede som et svin i den her varme, som han var polstret. Hans ansigt havde bestemt set tyndere dage – men det, der så slog mig, var, hvor smuk han faktisk var. Han havde sådan et dejligt smil. Det smukke blev tydeligt understreget, da han,  efter jeg havde takket ham, sagde følgende: Selvfølgelig vil jeg hjælpe. Ha en forsat god dag og kør nu pænt hjem.

Hvor vil jeg lige hen med det her? Jo, vi kan have nok så mange tanker om hinanden. Vi kan sige nok så meget til og om hinanden. Men tankerne og ordene bliver i sandhed først smukke, når de følges op af smukke og uselviske handlinger.

Husk at hjælp din næste derude….for din næstes skyld.

Det føles som evigheder siden, at jeg har valgt at dele nogle ord på min side. Og så alligevel ikke, for tiden løber afsted.

Ok-forhandlingerne har fyldt meget for mig og for så mange andre. Jeg fulgte med dag efter dag, og jeg følte længe, at vi stod sammen. Tilbage sidder jeg og vel en hel del andre tilbage med en skuffelse. Mine forventninger blev ikke indfriet. Nuvel, penge er da gode af have, men dem kunne jeg godt have undværet til fordel for en arbejdstidsaftale.

Jeg havde ellers glædet mig. Havde ønsket, at det lige var i år, at jeg fik den ”gave”, som jeg ønskede mig. Da Anders Bondo, så kom stor smilende ud og fortalte, at man havde lavet en aftale, var jeg sikker på, at jeg fik det, jeg havde ønsket mig så længe. Men nej – nu skal den ene rundbordsamtale efterfølges af den næste, hvor man skal tale om noget, som man godt ved i forvejen. Og så måske, vil det munde ud i, at jeg alligevel får min ”gave”- men kun måske. I min verden har det været et stort cirkus, hvori rigtig mange offentlige ansatte har været ufrivillige statister.

Så skal man snart tage stilling til, hvad man vil stemme. Jeg ønsker en aftale. Jeg ønsker ingen konflikt. På den anden side, så ønsker jeg heller ikke at være til grin og sige ja tak til noget, jeg ikke kan stå inde for. Det er ligesom ikke mig, der har klokket i timen.

Der er så meget, der skulle laves om i Danmark – mit nej er et udtryk for netop ønsket om dette.

Nyd alt det dejlige – specielt det gode vejr🙂

Så er den søde juletid vel overstået. Jeg har haft nogle fantastiske dage. Juleaften var jeg sammen med alle mine børn. Maden var i top, gaverne var der mange af, og hyggen var bare det bedste af det hele🙂. Jeg har nok spist for meget, men de tilkomne deller ryger hurtigt af igen.

Et nyt år banker på lige om hjørnet, så det er nu, at ønskerne for det nye år popper op i mit hoved. Og hvad ønsker jeg mig så lige? Jo, udover det sædvanlige, at mine børn må få det godt, så sætter jeg i det kommende år gode oplevelser højt på min ønskeseddel. Allerede nu ved jeg, at jeg skal til koncert i marts måned sammen med min ældste storesøster. Kan da helt falde i svime over, at vi skal høre THOMAS HELMIG. Jeg fik i øvrigt læst bogen Helmig og kærligheden her i år – her kommer en del af hans tekster virkelig til sin ret. Er der stadig gemt lidt af en romantiker dybt inde i dig, vil jeg klart anbefale dig at læse bogen. Jeg har i øvrigt været med på Thomas-bølgen fra sin spæde start, så jeg ejer stort set det meste af det, som han har udgivet. Det er vel ikke for ingenting, at jeg er Århusianer🙂.

I sommers var jeg for første gang til Skagen Festivallen i et par dage sammen med min veninde. Det var en virkelig god oplevelse, så inden vi tog derfra, fik vi booket fuld overnatning til 2018.  Om jeg glæder mig? – Vildt meget🙂.

Og hvis ridderen på den hvide hest dukker op i 2018, skal han være hjertens velkommen, når blot vi ridder samme vej🙂.

Ønsker dig et hjerteligt godt nytår fyldt med glædelige oplevelser❤

Nu, hvor kommunalvalget er overstået, kan man da håbe på, at de mange løfter, der blev givet, bliver indfriet. Alle de tåbelige ting, der på en veldokumenterende måde er blevet fremlagt, sidder vi så endnu en gang og håber på, vil ændres. Vil de syge få den hjælp, de er berettiget til? Vil de svagest stillede få en sikkerhed for, at fremtiden bliver lysere for dem? Alt handler om prioriteringer, og da vi prioriterer forskelligt, ja så vil der vel altid være tabere i dette spil? Om vores land så flød med mælk og honning, ville der måske altid være det gab af uretfærdighed tilstede?

Jeg lider bestemt ingen nød, så som sådan kunne jeg godt klare mig med mindre for at føle en tilfreds i mit liv. Jeg kan klare mig selv – sulter ikke, mangler ikke tøj på kroppen, og jeg bor et dejligt sted. Jeg er heldigvis ikke syg. Faktisk er det det eneste, jeg frygter..nemlig at blive syg.

Nuvel, vi bor heldigvis i et land, hvor alle har ret til gratis lægebehandling. Det skal vi være stolte af. At nogle så via arbejdsgiverbetalte ordninger kan komme først i køen via behandling på privathospitaler vidner selvfølgelig om en skævdeling. Det kan signalere, at mennesker i arbejde er mere værd. Altså mere værd for vores samlede økonomi. Der skal tjenes penge, så hjulene holdes i gang – så der også er råd til at hjælpe dem, der er dårligere stillet. Det må vel være argumentet for, at der er den skævdeling på netop dette område? Men kunne man ikke vende det lidt rundt og tænke på en anderledes måde?

Hvis nu man forestiller sig, at et menneske bliver syg og må vente lang tid i systemet på at få den nødvendige hjælp, så ville det vel alt andet lige koste samfundet penge, at det ikke koster penge i dette menneske?

Mister man en del af sin arbejdsevne, så ligger der et  udredningsberedskab klar til at gå i aktion, og det er jo positivt. Der er klare procedure, der skal overholdes, og det lyder fornuftigt, hvis tidrammen også er sat ud fra samme fornuftsbegreb. Da dette i sjælden grad er tilfældet, falder al logik om værdig medmenneskelig behandling helt til jorden. Og ligeledes gælder det samfundsøkonomiske aspekt. Det handler ikke om, at mennesker skal have i pose og sæk. Det handler om, hvorvidt vi virkelig ønsker at investere i hinanden, og om det i sidste ende koster kassen at lade være.

Det er ulogisk at tænke i økonomiske kasser, der er uafhængig af hinanden, for det er de jo ikke.

Jeg er blot en simpel skolelærer og slet ikke uddannet økonom, så på det område er der mange ting, jeg ikke ved noget om. Men på min helt egen nede på jorden økonomiske fornuft, har jeg da en forestilling om, hvordan man slet ikke kan bygge en sund virksomhed op. Og det er her mine tanker om kasse-tænkeri i samfundet, falder fra hinanden.

Hvis noget i en virksomhed ikke fungerer, så bliver der taget hånd om det med det samme, hvis virksomheden skal overleve. Er det noget maskinelt, der ikke fungerer, så må det enten repareres, eller der må en helt ny maskine til. Dette valg fortages ud fra, hvad der samlet set bedst kan betale sig for virksomheden. Det samme vil jo gælde for valget af antallet af ansatte, deres effektivitet og lønudgifter til de ansatte. Skærer man ned på antallet af de ansatte og skruer så meget op på forventningerne om deres effektivitet, at de ansatte ikke kan klare presset, og dermed får flere sygedage, vil det give virksomheden en forhøjelse i udgifterne til vikardækning eller en nedgang i produktionen. Det vil gå udover det samlede resultat = kassen. Så for en sund virksomhed skal både de maskinelle- og de menneskelige forhold være sunde, for at virksomheden kan være sund.

Hvis nu vi tænker på det offentlige som en sund virksomhed. En virksomhed, som jo finansieres af de private virksomheder….af det de og deres medarbejdere betaler i skat. Det er vigtigt, at de menneskelige forhold og det maskinelle ligeledes er sundt her, for ellers er det offentlige ikke en sund virksomhed. Det er også her afgørende, hvor effektiv virksomheden er, for at den stadig kan være sund. Ligeledes er det afgørende, at man tænker i en samlet kasse.

For at være helt konkret vil jeg nævne et eksempel på, hvad der bla. kan gøre det offentlige usundt.

En borger bliver syg og kan ikke længere passe sit arbejde. Borgeren kommer på syge- dagpenge. I denne periode skal borgeren gennem en hel del undersøgelser, som godt kan trække ud, for der er jo nedskæringer på sundhedsvæsenet. Der vil være adskillige møder med jobcenteret, hvor man skal hjælpe den syge tilbage på arbejdsmarkedet. Her skal de afvente resultater fra sundhedsvæsenet, og selvom der, ifølge vores logiske sans som borgere, efterhånden kommer klare resultater tilbage fra sygehusvæsenet, ja så er det slet ikke sikkert, at det er nok for jobcenteret. De kan så kræve flere undersøgelser. Ligeledes kan sagsbehandleren være blevet skiftet ud op til flere gange under dette forløb, fordi man også har skåret ind til benet indenfor dette område, så en hel del af medarbejderne er gået ned med stress pga. arbejdspresset. Højst sandsynlig er borgeren nu på dagpenge. Tiden går. Borgeren bliver bestemt ikke mere rask af dette pres, der ligger på vedkommende. Borgeren er forpligtiget til at søge x antal job om måneden – også job, som borgeren ikke er kvalificeret til enten pga af sygdom eller mangel på uddannelse indenfor området. Borgeren bliver også tvunget til at komme på kurser, som nødvendigvis ikke har nogen kvalifikationsværdi. Noget, der på ingen måde giver mening..altså lige bortset fra i nogle statistikker, som beviser, at jobcentrene gør deres arbejde godt nok. Kan så ikke lige se, hvad det har gjort godt for borgeren! Stadig syg og uden job, ja så kan kontanthjælpen så være næste step. Måske får borgeren slet ingen kontanthjælp, fordi vedkommende kan forsørges af sin ægtefælle. Udgifterne til borgeren slutter jo ikke her. Der vil stadig være utallige møder med kommunen, og måske kommer der andre sygdomme til, så det koster sundhedsvæsenet endnu flere penge. På et tidpunkt kan det være, at borgeren bliver tilbudt et ressourceforløb, hvor det skal vurderes, hvor meget borgeren reelt magter at arbejde. Alle de undersøgelser, som borgeren har været igennem og de resultater, der gennem forløbet er blevet fremlagt, skal så tages op til en nyvurdering, hvilket afføder nye undersøgelser – de gamle er jo forældede! Disse undersøgelser kan så forgå sideløbende, mens borgeren afprøves i et jobforløb med henblik på et flexjob. Hvis borgeren nu er så heldig at få bevilget et flexjob og dermed kan yde noget til samfundet, ja så betyder det nødvendigvis ikke, at det er fryd og gammen. For selvom, der ligger kilometervis af dokumenter på borgeren, ja så er det ikke sikkert, at arbejdsgiveren helt forstår borgerens problematikker. Alt kan jo ikke ses. Hvis der ikke fra start af lå noget psykisk til grund for den oprindelige sygdom, kan hele forløbet have forårsaget en psykisk overbygning, som kan have indflydelse på, hvor effektiv borgeren er i sit flexjob. Om den ender der for borgeren, eller der skal en førtidpension til, ved ingen. Det eneste, man kan sige, er, at forløbet har været usundt både for borgeren OG samfundets økonomi.

Hvor vil jeg så hen med bare dette ene eksempel? Jeg tror på, at man kan spare så meget på det offentlige, at det i sidste ende kommer til at koste kassen. I sidste ende vil det være billigere for samfundet at ansætte flere offentlige ansatte, så vi dermed kan undgå, at så mange borgere ender på offentlig forsørgelse og dermed koster samfundet rigtig mange penge. Det er hér, jeg mener, at man laver en kolossal fejl. Nemlig, at man indenfor det offentlige regner i mange forskellige kasser uden at tænke på den samlede kasse. Det er på den baggrund, jeg ud fra min helt nede på jorden økonomiske sans mener, at det offentlige er en usund virksomhed.

Der findes masser af eksempler på, hvor ineffektivt det offentlige system fungerer. Kunne f.eks. også være Folkeskolen, hvor man laver store klasser, så undervisningen bliver dårligere for den enkelte. At man inkluderer elever i klasserene, som på ingen måde kan rumme at være der, og som giver både dem og de andre et dårligere skoleforløb. På sigt giver vi ikke vores børn den bedste uddannelse, hvilket er dårligt givet ud i sidste ende, da det jo er børnene, der er Danmarks fremtid. Der er også de ældre, som vantrives pga. nedskæringer, hvilket koster samfundet penge i form af sygdom, hospitalsindlæggelser og forhøjede medicin udgifter. De psykisk syge, gør vi det heller ikke godt nok for.

Jeg håber og krydser fingre for, at politikkerne denne gang holder, hvad de har lovet.

I øvrigt, mener jeg ikke, at vi kan være bekendt at mistænkeliggøre dem, der er syge. At vi i den mærkelige måde vi sparer på, gør dem til de kriminelle. Det er dem, der er ofrene, når vi ikke hjælper dem.

Vi skulle stadig gerne forblive med at være et rigt samfund, der vil det bedste for hinanden.

Denne dag er åbenbart singlernes dag. Har læst mig til, at den har sin oprindelse i Kina, hvor man fejrede alle dem, som var stolte af at være single – en modreaktion til det pladder romantiske amerikanske Valentines Day. Egentlig en dejlig selvgestus, hvis da den ikke også lige blev lige så amerikaniseret, som den Valentins dag. Og hvad mener jeg så lige med det? Jo, i selvkærlighedens navn, bliver jeg nu bombarderet med tilbud fra diverse butikker via mails – en reminder om, at jeg skal huske at forkæle mig selv i dag….ved at købe nogle af deres mange tilbud i denne dags anledning. Hvad sker der lige? Er verden ikke fyldt med galskab nok i forvejen? Sig mig, tror de, at jeg i selvkærlighedens navn bliver mere lykkelig eller hel af at købe deres produkter? Det her kolde materialistiske menneskesyn, kan jeg på ingen måde bruge til noget i mit liv. Det er som om, at vi er så bange for vores egne følelser, at vi i stedet for at vise dem, lukker den ene pakke op efter den anden.. pakket pænt ind i glanspapir.

Hvad er det lige, der virkelig glæder mig…og dig? Vil vi lige være verdens lykkeligste mennesker, når vi har købt alt det, vi ønsker os? Den holder simpelthen ikke i længden…for mig. Lykke og glæde kan ikke prissættes. Det er følelser, der er unikke for mig. Følelser, der varmer helt ind i mit hjerte. Vi omgives af dem hver dag. Nogle er ubeskrivelig store og nogle er mindre – men lukker vi øjnene op, vil vi se, de er der altid.

I øvrigt forekommer det mig underligt at skulle være specielt stolt af at være single. Der må jeg sige, at der er mange andre ting, jeg føler mig mere stolt og beæret af.

Jeg fik en lidt underlig besked forleden dag fra min yngste datter. Nogle vil synes, at hun må være rablende gal. At hun er alt for ung til at gå med sådanne tanker i sit hoved. Hun spurgte, om jeg ville se hendes krop, hvis hun dør før mig. Uden at komme med en tale om, at hun ikke dør før mig, svarede jeg blot Ja. Det ville hun respektere, så hun ville så ikke donere sin hud til organdonation.  Det er så smukt, og det vidner om kærlighed og omsorg for sin næste.

For mig er selvkærlighed mange ting. Nuvel kan nogle af disse ting også koste mig penge. Men de er så givet ud til selvforkælelse på et følelsesmæssigt plan. Noget, der giver mig en indre glæde er nydelse på det kulinariske- og det kropslige plan. Det være sig en god middag eller f.eks. en gang massage.

Selvkærlighed for mig er også bare at hive stikket ud, tømme hovedet for stress og bare nyde roen.

Det er skønt og meget givende at nå dertil, at andres dramaer, der ellers kan tappe en for energi, får lov til at være deres dramaer.

Det er skønt at være sammen med dem, som man elsker. Skønt, at det er gengældt, og at det ikke er noget, man skal kæmpe for.

I dag deltog jeg helt gratis i en fælles selvkærlighedshealing. Det kan jeg stærkt anbefale🙂. Senere i dag vil jeg forkæle mig selv ved at flade ud på sofaen og se film. Single eller ej – mulighederne er uendelige…..de venter på dig og mig lige om hjørnet🙂

Et kram fra mig til dig🙂.  Send det gerne videre i selvkærlighedens navn❤❤❤❤