Når man møder livet i dets mange afskygninger, som vi alle gør, kan det på et tidspunkt komme dertil, at man stiller sig i en vagtposition. Man observerer alle mulige farer. Man tager sine forhåndsregler. Intet må overrumple en, og man tager ingen chancer.  Dette er en god taktik, hvis ens erhverv er politimand eller f.eks vagtmand. Problemet ved denne taktik for os helt almindelige døde herude i det almindelige liv, er, at det kan komme til at spænde ben for vores muligheder. At vi kan komme til at se spøgelser overalt. Nuvel, de findes de spøgelser, men de er ikke i overtal.

Hvordan filen kan man så sortere spøgelserne fra? Det er slet ikke så lige til. Der findes ingen synlige manualer, der giver os et tydeligt svar herpå. Gid der gjorde🙂

Hvad gør man så lige? Hvor finder man så svaret? Det lyder simpelt, men det finder du i dig selv🙂. Din manual har du selv forfattet igennem dit liv – gennem dine erfaringer. Gennem din manual, lærer du dig selv at kende. Du finder ud af, hvad du valgte og fravalgte og hvorfor. 

Du må finde ud af, hvad der i samspil med andre giver dig et godt liv og i sandhed også giver andre et godt liv. Du er på ingen måde alene. Det er dig, der tager valgene, men også med tanke på, hvad godt det kan gøre for andre. For dine valg påvirker også andres valg.

Nogle mennesker er ikke parate til at møde dig. Nogle må du vinke farvel til. Nogle må du sige velkommen til. Sådan er livet, fordi vores manualer nødvendigvis ikke taler sammen med andres manualer.

Intet behøver at være statisk. Din manual kan du selv redigere igennem livet. Det lyder så enkelt, men det er det jo langt fra, for det kræver, at du lytter til dig selv. Det er benhårdt arbejde at sortere spøgelserne fra. Men du kan godt, hvis du virkelig ønsker det🙂. Du må ikke gemme dig, hvis du vil leve. Du må tage dig tid og læse din egen manual godt igennem.

Pøj pøj til dig og mig med at skrive videre på vores spøgelsesfri manual🙂

Nu da jeg så er blevet endnu et år ældre, får det mig til at tænke over, hvad jeg husker, der var oppe i medierne i det forgangne år. 

Terror, må helt klart være nummer et. Herudover var der præsidentvalget i USA, hvor en hel del af os blev og vil stadig bliver ret forundret over, at en hentehårs højtråbende halv- eller hel narcissistisk mandsperson styrer en stormagt. Der var også de gale mennesker, der kastede sten ud fra broer, nå ja og dem, der løsnede bolte fra bilhjul. Der var de unge, smukke og kloge piger, der ikke var tilfredse med hverken deres udseende eller deres præstationer, der gik psykisk ned. Skattevæsenet, der absolut ikke havde styr på tingene. Debatten om de lange skoledage og alle de børn, der havde stress. Syge og ældre, der ikke fik en menneskeværdig behandling. Landekrige, flygtninge og bandekrige. Der var megen snak om menneskerettigheder, herunder diskriminering af homoseksuelle, som ikke alle præster vil vie i Folkekirken.

Herudover har medierne dækket mange andre ting, som ikke har gjort vores verden særlig tryg at leve i. Nogle gange tænker jeg, om vi da lever i en gale-verden. At vi dyrker det kaotiske.

Jeg synes, at jeg bliver sååå træt af at høre om alle de dårligdomme. Kunne vi da ikke bare tage os lidt sammen og prøve at få det bedste ud af det liv, vi har fået? Være der for hinanden uden hele tiden at skulle kriges om, hvem der har ret i diverse ting.

Jeg er sikker på, at når man står med det ene ben i graven og tænker over, hvordan livet artede sig for én, og hvordan man selv artede sig i livet, så vil man synes, at meget har været spild. Store mængder energi spild på ting, der slet ikke har gavnet os. Ting, der ikke har gjort os eller andre glade. Lad os da lade fornuften sejre i vores til tider kaotiske verden. Den fornuft, der siger pyt til bagateller og den fornuft, der siger, at vi er her for at modtage glæde og for at give glæde til dem, der trænger.

Med håbet om, at der bliver ”pyttet” noget mere, og vi mennesker viser hinanden mere kærlighed, vil jeg gå ind i mit næste år med et smil på læben til dem, jeg vil møde på min vej🙂

Jeg havde for nylig en spændende samtale med en god ven omkring dårlige vaner. Helt konkret, hvad man kan acceptere i et forhold, og hvor villig man er til at slippe disse vaner, fordi det kan være en nødvendighed for at forholdet skal kunne fungere.

 Vi kom også ind på, om dårlige vaner kun er dårlige, når de er synlige for ens partner. Et eksempel kunne være, at man ikke piller næse, når man er sammen, men at man stor piller, når man kører alene i sin bil – selvfølgelig ”pinligt”, hvis man bliver ”opdaget” af en anden billist, meeen det går jo ikke udover forholdet til ens store kærlighed🙂. Hvad så, hvis det kommer til det med at huske at vaske hænder efter toiletbesøg? Du er blevet natpisser, og du vil egentlig gerne hurtigt ind under dynen igen. Din store kærlighed sover trygt intetanende om, at du går i seng igen med hænderne fulde af wc bakterier. Både hænder fulde af bussemænd og wc bakterier bliver så pludselig ingen hindring for at bevare det gode forhold. Måske lidt i småtingsafdelingen vil du mene, men alligevel.

Vi går et skridt videre. Jeg har kendt en kleptoman. Det er som bekendt en meget dårlig vane at hapse hist og pist uden at betale. Man kunne her sige, at det er en sygdom, men for mig er det en uacceptabelt tilbagevendende handling, så derfor i min hjerne en meget dårlig vane. Kleptomanen kan slippe gennem kassen med sine tyvekoster. Butiksejeren opdager intet, så de kan bevare et godt køber-sælger forhold. Bliver kleptomanen opdaget, ryger dette forhold. I øvrigt vil forholdet til ens store kærlighed højst sandsynlig også ryge, hvis kleptomanen opdages, med mindre de begge lider af denne dårlige vane – ja så er den jo ikke dårlig for dem🙂.

 Hvad med det at se porno i smug på nettet? Hvis nu lillemor ikke finder det særlig flatterende, at lillefar ikke har nok i hende…hans store kærlighed. Er vanen så først dårlig, når hun opdager det?

 Man kunne jo også være pyroman eller seriemorder i det skjulte. Rigtig rigtig dårlige vaner…men igen kun hvis de bliver opdaget?

Rent moralsk er det min helt klare holdning, at ligegyldig om den dårlige vane er skjult eller ej, så er den dårlig. Jeg mener så også, at man for at bevare ægtheden i et forhold må krybe til korset og indrømme, for ellers bygger det ”ægte” forhold på gennemgående løgne. Indrøm dog, hvis du voldæder af dit gemte sliklager, når din partner ikke ser det – lidt underligt, at du bliver så tyk af ingenting🙂. Indrøm, at du piller næse i bilen, hvilket største parten af billisterne gør…har jeg hørt i radioen🙂.

Og noget andet. Tænk på, når du sidder der ved aftensmåltidet og I to samstemmende kan rakke ned på jeres unger, der ikke spiser op, så er det måske en lidt mindre dårlig vane, end når du f.eks har sex med din eks. i det skjulte på et snusket motelværelse…eller du i hemmelighed har brændt den lokale skole ned pga. dine dårlige pyroman vaner.

Summa summarum; en dårlig vane kan aldrig blive god, selvom den er skjult. En tyv er en tyv uanset hvad. En lystløgners løgne bliver aldrig sande, selvom de ikke bliver opdaget.  Utroskab i det skjulte er stadig utroskab.

 At vi alle har dårlige vaner kan ikke undgås – vi er jo kun mennesker – men hvis de ligger så langt væk fra vores forestillinger om ens partner og det indbyrdes tillidsforhold – se lige bort fra småtingsafdelingen, hvad du af nød kan acceptere – så er det reelt ikke et ægte kærlighedsforhold…efter min mening🙂

Og så skal vi lige huske, at når vi påpeger vores børns eller andres dårlige vaner, så skal vi lige spørge os selv inden, om det hører til småtingsafdelingen i forhold til vores egne dårlige vaner. Alt andet vil være umoralsk…..

Og ja, jeg er en af de mange, der kommer til at pille næse i bilen. Føj for den, men nu er det sagt🙂

Måske de brændte er os, der står tilbage. Os, der i vores naivitet, så lyset i enhver given situation. Os, der var der, når lokummet brændte og trøstede og opmuntrede dem ved siden af.

Og nej, vi har ikke ondt af os selv. Vi ved, at vi var nærværende og havde hjertet med. Vi ved, at vi gjorde det rigtige.

Vi er kommet meget længere, end vi har været før. Vi er en anden nu. Ingen får lov til at såre os mere, for nu kan vi endelig se.

Vel er det hårdt, fordi vi set i bagspejlet har foretaget nogle forkerte valg – og så alligevel ikke. For det var dèt, der skulle til. Vi fortryder intet i vores liv, for det har formet os til en meget stærkere person. Vi ved i dag, hvad vi vil…..og hvad vi ikke vil. Så selvom vi nu står tilbage godt sveden, så er vi ikke brændt ud. Næ, vi lyser som flammerne. Og ja, vi vil altid være der, når lokummet brænder for dem ved siden af. Og ja, vi vil altid se lyset i enhver situation. For vi vil altid være tro mod vores egne værdier.

Så kan vi finde sammen i et flammehav – livets fyrværkeri🙂

Selvom det er hårdt, må man nogle gange erkende, at man ikke kan hjælpe. Man kan ikke redde alle, og da slet ikke dem, som ikke selv vil reddes. Det er så frustrerende, for man ved jo helt sikkert, at det så vil gå i en forkert retning.

Det er vigtigt at lytte til sig selv og andre. Ikke lytte til, hvad der bedst kan betale sig for én her og nu, men kunne lytte langsigtet. Gør man ikke det, så lyver man for sig selv. Så en gang ud i fremtiden, når det kommer til at gøre rigtig ondt, og det gør det, så står man alene til at samle sig selv op. Og kom så ikke her og fortæl, at det var en andens skyld, at du havnede, hvor du gjorde. Det var ene og alene din egen skyld – det var dit valg.

Jeg har godt nok foretaget en del forkerte valg i mit liv. Det ville være have været rart, hvis nogen tidligere havde lukket munden op og sagt det direkte til mig. At jeg ikke skulle gå i mine egne tanker og tvivle. Mine valg var så ikke af egoistiske grunde, kan jeg se i dag, men i og med at de var forkerte, så fik de konsekvenser. At jeg har lært meget af det, kan jeg så bruge i mit videre liv. Dét, der nager mig, er, hvilke konsekvenser det fik for andre. Her tænker jeg på mine børn. Mine dejlige børn, som jeg godt nok har kæmpet for hele deres liv, men som skulle have været dette foruden. Det er dét, der nager mig. Jeg er dybt taknemmelig for, at de har tilgivet mig. De betyder alt for mig. Dem elsker jeg overalt på jorden, og jeg lover jer, at hvis jeg bliver det mindste i tvivl om fremtidige valg, så tager jeg tvivlen alvorlig – så ved jeg nu, at det er en anden vej, jeg skal gå. I vil altid komme i første række🙂

Vi er bare mennesker som kan tage fejl. Findes der en gud eller noget guddommeligt, må vi lægge vores lid i hænderne på denne eller dette. Ingen kan og må påtage sig en guderolle🙂Vi fik livet i gave, og vi skal alle dø. Så længe vi kan erkende dette – så længe vi lytter, tror og følger det gode, så er der lys forude.

Også en stor tak herfra til jer, der åbnede jeres mund og gav mig gode råd – vil lytte til hver og en af jer og tage jeres råd til mig🙂

Livet handler ikke om at vente på at uvejret har lagt sig. Det handler om at lære at danse i regnen🙂