Det største af alt
Glæde….hvad er det for mig?
Den største glæde for mig er, når det går godt for mine børn. Måske, du synes, at det lyder som en floskel – det skal man jo sige.
Her forleden skrev min yngste datter til mig. Hun var ved at rydde op i sine ting, og så var hun pludselig faldet over en mappe med minder fra fortiden. Fra børnenes kontaktbøger citerede hun ikke så sjove ting. Ting, der vedrørte hende, havde hun fortrængt – det sker jo, når man fyldes op gang på gang. Hun havde bemærket en stor forskel i min skrift gennem årene. Det var ret uhyggeligt, for det var tydeligt at se, at jeg blev mere og mere stresset. Og jo, jeg fik den gang pålagt flere og flere opgaver – alle ene og alene pga. mine børn. Når man er i det, så tænker man på en helt anden måde. I dag, når jeg ser tilbage, så har disse opgaver jo været helt urimelige. Og så tænker jeg nu, hvordan jeg kunne være i det, og hvordan jeg kunne komme helt igennem det hele. Pludselig var jeg på en fortidsrejse- så megen sygdom, så meget urimelighed…så mange kampe – et under, at jeg ikke selv skulle have hjælp fra psykiatrien. Nogen eller noget, må den gang have givet mig uanede mængder energier. Fra et eller andet sted fik jeg hjælp gang på gang. Jeg tænkte så mange gange, at nu kunne det da ikke blive værre. Mine børn og jeg kom sammen igennem det. De har stadig deres at døje med, men de er kommet styrket igennem det. De så, at man skal kæmpe for tingene, og det gør de den dag i dag – jeg er SÅ stolt af dem🙂.
På min fortidsrejse poppede der heldigvis også så mange positive minder op…og et fødselsdagskort fra min søn til mig:
Jeg ønsker at du for nogne regti gode gaver og en god dag og jeg syndes at det er marde godt at jeg har dig som mor og jeg syndes også at du er den beste mor i hele verten
Det har været alle kampene værd, når mine børn sætter pris på mig, og når de i dag på egen hånd er i stand til at kæmpe deres egne kampe🙂
Det har helt klart også været med til at forme mig til det menneske, jeg er i dag. Mit syn på ubetydelige ting i livet…….bagateller….mit syn på, hvad der er hårdt og mindre hårdt…..klynkeri….mit syn på, hvad der har størst betydning i livet…..glæderne vi giver, og glæderne vi får.
Mange ting kommer vi ikke langt med ….ting, der ikke gavner dig selv eller din næste kunne være bjørnetjenester, misundelse, løgne og bedrag, selvmedlidenhed, egoisme, en søgen efter lykken et sted, hvor den slet ikke er……..
Glæden er størst af alt🙂
Elsker jer mine tre Hjertebørn🙂