Kender du det, at nogle mennesker bare SUGER dig for energi?

Det kan være din svigermor, der altid lige skal komme med et godt råd. Egentlig vil hun dig det godt, men mellem linierne ligger der ”du er ikke god nok”. Du smiler tilbage og siger tak for hendes råd, men gud hvor du hader det. Allermest har du bare lyst til at skrige ”lad mig dog klare mig selv!”.

Det kan være din søn, der ikke har styr på sin økonomi eller ikke kan klare at være alene med sin datter, fordi det er så svært at være alene far. Og jo, du vil gerne hjælpe, for det er dit afkom, og du elsker dem, så du smiler, mens du låner ham 1000 kr. og tager dit barnebarn med en tur i Fårup Sommerland, men gud hvor du hader dig selv for det. Allermest har du lyst til at skrige ”se dog at blive voksen og tag ansvar for dit eget liv!”.

Det kan være kolleger, der konstant brokker sig på kontoret. Du skal jævnligt lægge ører til deres beklagelser og udvise støtte og sympati, og det gør du selvfølgelig, for du er jo et sødt og empatisk menneske, så du smiler roligt, mens du i et kæmpe kram forsikrer dem om, at de gør det bedste, de kan, og at ingen kan forlange mere af dem. Allermest har du lyst til at skrige ”jeg kan ikke rumme dit brokkeri og selvmedlidenhed mere!”.

Og så er der dem, der gang på gang lover bod og bedring, men som gang på gang falder tilbage….Så smiler du, og forsikrer dem om, at der ikke er noget galt med dem, og at de endnu en gang er tilgivet. Allermest har du lyst til at skrige ”hvorfor lærer du aldrig af dine erfaringer, og hvorfor lyver du for dig selv…og for mig igen igen?”.

Dette er bare eksempler på ”vampyrer”, der suger energien ud af dig…..der findes mange flere af slagsen, derude, og det gør en så træt…..

Er det så lige synd for mig? Næ, egentlig ikke, så længe jeg formår ikke at være nogens vampyr🙂. For er det ikke sådan, at det er meget forskelligt, hvad vi hver især magter? Jeg glædes faktisk over, at jeg ikke selv er i vampyrernes vold. Og jeg er måske håbløst naiv, fordi jeg tror på, at vi virkelig kan hjælpe, så vampyrerne efterhånden får stillet deres sult🙂.

Dét, jeg ved, er, at selv de stærke også har brug for at vise deres svaghed. Og jeg tror inderligt på, at der er noget omkring os, der fylder os op med energi igen, så vi kan være der for hinanden. Og ja, vi må gerne lade tårerne få frit løb og føle rigtig efter. Det renser sjælen, mens energi depoterne atter fyldes op🙂

Du skal elske din næste som dig selv

Du skal elske din næste som dig selv

du skal bære på de andres himmelhvælv

du skal dele dine lykker

ud i tusindvis af stykker

Du skal elske din næste som dig selv

du har døgnvagt i din egen sjæls hotel

du skal åbne dine døre

og la folk gå ind med pløre

Du skal tære på din samvittighed

du skal føre andres krig hvor de går ned

du skal ud at mærke efter:

Hvem har brug for mine kræfter?

Du skal våge når klokken bliver tolv

du skal hente nogen ud af andres vold

du skal høre dem der græder

lydløst og på fjerne steder

Og når dagen er omme i dig selv

og du ikke gjorde nok alligevel

ligger det du ikke gjorde

på de andres natteborde

Men om natten går livets far herned

og han lægger hånden på dig med sin fred

og hans øjne lyser milde:

Du har lov at være lille

Iben Krogsdal, 2009

Mel. Willy Egmose, 2009

Man kan være så trist indeni, uden at nogen ved det. Selv dem, der står en nærmest kan ikke se bagved latteren og smilet. De kan ikke se smerten, som er så svær at bære alene. Og ja, man bærer den alene, fordi man ikke vil gøre dem bekymret. De kender ikke intet til de grimme tanker, der popper op, når roen tillader det. De ved ikke, at man da allermest har lyst til bare at starte forfra. En ny begyndelse, hvor smerten ikke findes. Når man føler det kommer for langt ud, finder man måske et modangreb, fordi INTET skal få en ned med nakken. Man vil ikke fremstå som et sølle pjok, der bare opgiver. Man tænker måske, at det må vel ”belønnes” på et tidspunkt. At de ser, at man har ”værdet”.

De siger, at de elsker en, og det gør de også på deres helt egen måde. Men gør de det også på ”din måde”. Måske sætter man for store krav til kærligheden? Måske er den slet ikke så stor, som man troede. Og man har det jo godt nok, ik? Måske et dejligt givende job, som man slet ikke kan undvære, for i det gør man en forskel, og i det mærker man måske ofte, den kærlighed, som man føler, er ”den rigtige”.

Hvorfor formår nogen ikke at møde den kærlighed, man stræber efter på et højere plan? Hvad er det, som man gør galt? Det har mange nok ofte spurgt sig selv om. Måske tror de, at det er fordi, de er grimme eller måske for tykke, men det er jo ingen forklaring. Måske vi fik tildelt uens lod her i livet?

Det er så hårdt at blive valgt fra, når man aldrig selv ville vælge fra. Det kan være så svært at forstå menneskers  bevæggrunde for at handle, som de gør. Måske vil nogen altid vil være den trygge havn for andre. Trygt og godt for dem🙂. Brænder lokummet, så er man der til at slukke deres brand.

Man kan ikke lave om på mennesker, men man kan måske få dem til at forstå? Jeg ved det ikke, og egentlig forstår jeg slet ikke, hvorfor det skal være så svært. Man har måske mødt så mange kampe, der skulle kæmpes i sit liv. Så mange, at man med smil på læben tager mod den næste, for det er jo ens liv i en nøddeskal.

Jeg har tit tænkt, at det måske ikke er særlig feminint, og at det havde været nemmere, hvis kvinden i det tilfælde havde været en mand. Ja, der er stærke kvinder, der i alle deres kampe ikke har formået at være den svage, som en mand skulle tage sig af. Det blev i stedet kvinden, der skulle tage sig af svage mænd. Det har ikke været godt for mandens eget selvbillede, for så har han jo ikke fremstået som ”en rigtig mand”. Mænd, der har haft behov for at kunne være beskyttere overfor en kvinde. Måske så kvinden har sendt dem stærkere videre i håbet om, at de var stærke nok. Det blev de måske aldrig. Måske de lod som om overfor den næste kvinde….eller overfor de næste kvinder, men de forblev med at være svage. Det fandt eller finder kvinderne så ud af med tiden, og det vil gøre mændene endnu svagere. I al fald, hvis kvinderne ingen ønsker har om at ofre sig i kærlighedens navn, for sådan er flertallet af tidens kvinder i Danmark ikke  – tværtimod! At kvinden ofrer sig selv for kærligheden hører fortiden til. Vi lever jo ikke i et paterikalsk samfund længere, og tak for det🙂.

Jeg mener, at det på en måde spænder ben for den ægte kærlighed, at vi identitetsmæssigt har ændret os. Det er min påstand. Er vi for lige i et forhold, vil det være svært at holde gang i ilden. For hvad elsker og forelsker vi os så i? Os selv ik? Så bliver vi et samfund af narcisister eller hvad? Og hvor er kærligheden så? Det er min påstand, at vi har brug for at forelske os i en person, der repræsenterer noget, som vi ikke selv har. At vi så sammen bliver et hele. Hvis man kan se udover det urtidiske, som jeg faktisk ikke helt tror vi kan, så ville det være et fedt, om det var manden eller kvinden, som var den stærke eller svage. Og ja vi ser lykkelige parforhold, hvor manden er den svageste i forholdet. Fedt for det, for så længe der er modpoler i et parforhold, og begge accepterer deres egen rolle heri, så er det efter min mening underordnet, hvem der er svag eller stærk. Problemet er jo nok, at det urtidiske kan trække i en retning, hvor man faktisk ikke ser sig tilfreds med, om man er den svage eller stærke i et parforhold. Vil den svage mand så ikke overspille sin rolle og den stærke kvinde vil underspille sin rolle? Og så er man ikke tro mod den styrke, man rent faktisk har. Man styres derimod ubevidst mod det urtidiske. Så bliver det jo ikke nemt……

Ja, kvinder kan være stærke, og ja, kvinder kan tiltrækkes af svage mænd, men men men, måske kvinderne samtidig ønsker sig en stærk mand…..det er nok derfor, at kærligheden kan blive svær for nogle stærke kvinder….og for så mange andre. Vi forstår ikke os selv og vores egen identitet sammenflettet med vores ønsker, som kan trække i en anden retning.

Jeg tænker nu på Dronning Margrethe og Prins Henrik. Hun virker hele vejen igennem som den stærke, og vi har altid set Prins Henrik som den svage. De fremstår som et lykkeligt par. Hun forsvarer ham til enhver tid, selvom vi synes, at han virker vattet. Det er han så blevet bombarderet med gennem alle årene. Han er blevet gjort nar af i pressen og gennem f.eks. revyer. Vi er stolte af vores dronning, for hun er stærk, intelligent og kreativ, og dermed den ”konge”, som vi gerne så op til. Men hun er jo kun en konge i forklædning. Som vi husker det fra kejserens nye klæder; ”han har jo ingen ting på!”. Alt er ikke, som vi umiddelbart ser det. At dronningen og prinsen er lykkelige sammen, som jeg virkelig tror på, kan skyldes, at de passer sammen som et hele. Ja, og at Dronningen faktisk ikke er den stærke i det forhold, og at Prinsen udadtil underspiller sin rolle. Det kunne det nemt tyde på, da Prinsen har ytret sin mening oftere inden for nyere tid. Alt han har sagt, falder måske ikke i god jord, men han har i al fald markeret sig, som om han føler, at det er på tide, at andre udover familien er vidende om, at han rent faktisk er stærk. Mon ikke hun, som kvinde, har det urtidiske i sig, og hun nyder at være den svage på hjemmebane?

Jeg ønsker os ikke tilbage til, da kvinden var underordnet manden. Jeg ønsker ikke muslimske tilstande. Jeg tror dog på, at vi skal være meget mere bevidste omkring vores egen identitet og være tro mod os selv – lade det urtidiske være fortid, selvom jeg godt ved, at det kan være svært. Hvis vi vedstår os vores egne værdier og ikke overspiller eller underspiller, vil det gøre os mere stærke sammen i kampen mod det, der virkelig er en trussel imod mangel på kærlighed – nemlig terror og magtsyge, som stiller os uden for egne valg.

Husk kys og kram HVER DAG🙂

Kender du det, at man bare sidder og er tom indeni? Egentlig skulle man tage sig sammen og få lavet noget fornuftigt. Hmm….men hvad er det så lige i sådan en situation? Ville det ikke bare være en overspringshandling at lave det der ”fornuftige”, så tankerne ligesom bare får frit løb ud i intetheden?

Jeg er kommet frem til, at det fornuftige for mig, når det virkelig banker på, er, at være ”ufornuftig”. Har godt nok tænkt, at jeg så kommer bagud, og at det så vil stresse mig, meeen jeg når jo altid tingene alligevel. Og hvor mange tak får jeg for at være foran?

Jeg går på ingen måde ind for, at man skal behandle hinanden dårligt, men jeg har godt nok tænkt lidt over tanken; skal jeg altid være sød?

• Hvis jeg ikke har lavet aftensmad derhjemme, vil nogen måske tænke, at jeg er sløset og egoistisk. Jeg kan jo snildt leve af en bolle med ost, men det kan de så ikke🙂. De forventende vil undres og spørge, hvad vi skal have at spise. Måske de så finder en skålfuld havregryn og får stillet sulten. I det lange løb er havregryn nok ikke et hit…Så pludselig sker der noget. Man inviterer måske sig selv på aftensmad ved diverse venner eller familie…her taler vi ikke om mig🙂. Jeg spiser så min bolle med ost alene🙂. Der sker så en pause i de selv-invitationer (man må vel holde lidt igen,  når man ikke giver noget igen). Så pludselig laves der mad…rigtig mad….i vores hjem….noget helt andet end boller med ost🙂…..og det sker så også, at jeg bliver inviteret ud at spise. Så det at være ikke sød, kan faktisk betyde at nogen får øjnene op for, at jeg har været ret sød🙂

• Ingen rene t-shirts, bukser eller hylere. Uha, den er slem🙂. Nogen har truuuuuukket den ud og brugt af nød-hylerne, de falmede t-shirt og bukserne, der flosser for neden. Så har man da ikke lige tænkt over, at man faktisk skal i byen – okay nød-hylerne kan ikke ses…medmindre man da er ude på at score🙂, men det at ligne et fattiglem, der dufter af en million, ja det går jo virkelig ikke – hvad vil folk da ikke tænke om en? Så står der pludselig en foran en og spørger riiiiigtig pænt: ”har jeg ingen rene t-shirts og ingen rene bukser”? Holy moly! Som om jeg har brugt vedkommendes tøj – det ville selvfølgelig være en god idè, så jeg altid har rent tøj til, når jeg skal i byen🙂. Men nej makker, du har åbenbart ikke noget pænt rent tøj – surprice! Bliver jeg så lige sur over, at vedkommende spørger mig riiigtig pænt? Svaret er nej, for det viser, at vedkommende nok kan regne ud, at jeg kan være ikke sød, og igen…forhåbentlig sætter pris på, at jeg er supervaskeren her i huset🙂

Dejlig bare at sidde her og lave ingen af de ”fornuftige” ting….bare sidde for mig selv….helt alene i huset…i fred og ro…..med min bolle med ost🙂

Ønsker for dig, at solen må skinne på dig, hvor end du befinder dig i dit liv🙂

Så kom den danske sommer over os. Lige nu pisregner det, og det kan føles så trist, når man bare har glædet sig til at nyde solskinsvejret i vores smukke land. Det er nu også hyggeligt at besøge sine gamle forældre. Få noget godt at spise, flimmeren, hvor det vælter ud med alverdens sportsbegivenheder, nyheder og ligegyldige film. Nå ja og gammelmands snorken fra sofaen og små sludren fra den ergonomiske stol, hvorfra der løses kryds og tværs på livet løs. Og pludselig stilheden....at man bare kan være. 

Det gør ikke noget, at vi trækker stikket ud en gang i mellem. Stress findes der nok af i dagligdagen, så det her er også at smukt livsbillede. Nu ser jeg frem til, at vi senere i dag skal spille spil sammen. Fysiske spil....Det digitale lagt på hylden for en dejlig stund🙂. Om det så er 1.- 2.- eller 3. generation, der vinder, ja det er underordnet......bare vi får grinet og hygget sammen. Et minde, jeg vil bære i mit hjerte, til jeg dør.

Ønsker jer alle en dejlig sommer🙂

Mens jeg glædes over, at jeg skal flytte sammen med min "darling" i vores nyindkøbte hus med have og havetraktor og det hele, ja og egentlig bare vil tænke på alt det gode, som er der, og vil være der, ja så sniger der sig lige et skår ind i mit hjerte.

Jeg er på ingen måde racist, men udefra set vil nogen mene, at jeg er det - nemlig dem, som ikke kan sætte pris på vores måde at leve på. De, som håner os og griner bag vores ryg.

Vi har ikke en jordisk chance for at forstå dem, for de taler ikke vores sprog - de taler ind i deres egen forstokkede kultur, som kun ser én vej. Og den vej, vil jeg ikke med på! Jeg er født og opvokset i et demokratisk samfund, og det skal ingen fremmede pille ved, hvis det handler om at bombe os tilbage til noget, der var en gang. Her tænker jeg på den gang, vi kvinder var underordnet mændene – vi må ikke nærme os et patriarkalsk samfund. Jeg frygter krigsliderlige dramaer, hvor nutidens hulemænd vil tilkæmpe sig magten for enhver pris – jeg frygter det grimme fjæs kaldet terror.

Vi skal ikke finde os i, at diverse menneskerettigheds konventioner holder hånden over fremmede, der ikke vil vores samfund det godt. Vi skal stå sammen og kæmpe i demokratiets navn. Holde sammen og vinde gennem de medmenneskelige værdier. Vi skal ikke kæmpe om, hvis gud, der nu er den rigtige, men kæmpe for det, som gavner menneskeheden som helhed.

Tingene går så hurtigt i dag, og vi vil så meget. Vi bruger meget tid på at realisere egne drømme uden tanke på, at vi sammen kan skabe fælles drømme for livet.

Jeg kommer til at tænke på Chresten Kold, der fik en afgørende betydning for oprettelsen af frie skoler i Danmark. Han dannelsessyn var baseret på livsduelighed, glæde, kærlighed, oplivelse og oplysning.

Kold sagde følgende i sin lille af handling ”Om børneskolen” fra 1850:  ”Skal det danske folk hæves til at være et i sandhed frit, selvstændigt og kraftigt folk, der både kan og vil bruge sin frihed til gavn og glæde for sig selv og samfundet, da må først ånden frigøres fra snæverhjertede, egennyttige og nedtrykkende, der forhindrer udviklingen…”. Ganske kloge ord, som vi bør lytte til også i dag.

Grundtvig har også sagt rigtig mange kloge ord, som vi kan lære af i dag. Han, som mente, at man skal lære at tage ansvar og være opmærksomme på vores medmennesker og vores omgivelser. At man skal deltage engageret i fællesskabet, og på den måde være med til at opbygge et godt sammenhold, så den enkelte får det bedst muligt i det store fællesskab.

For det er netop det, det handler om. FÆLLESSKAB.

Lad os sammen værne om de gode værdier, som vores samfund er bygget op på.

Fra mig til dig et forårsknus🙂